TIDLIGERE ELEV

Jens Asbjørn Bøgen

 

Jeg havde aldrig regnet med, at jeg kunne lære så meget på bare et år, som jeg endte med at gøre på Writers Academy. Den mængde af viden og erfaring, som de fantastisk dygtige og utroligt indlevende undervisere præsenterede os elever for, var helt uden for skalaen af, hvad jeg havde troet muligt. At have så mange ligesindede elever, der brænder for historiefortælling som en selv, er fuldstændig unikt og noget, du ikke finder andre steder. Jeg tøver ikke med at sige, at mit år på WA er 90 procent ansvarlig for, at jeg nu har skrevet kontrakt på min skønlitterære debut! Og som en, der arbejder i forlagsbranchen VED jeg, hvor godt et omdømme, WA har – alene det, at en forfatterspire kan skrive i sit følgebrev til forlaget, at de har gennemført den uddannelse, er som regel nok til, at manuskriptet overhovedet får en chance. For guds skyld, hvis du drømmer om at blive forfatter, så er det bedste, du kan gøre for dig selv at tage denne uddannelse!

Tidligere elever siger…

WA har ikke alene givet mig indsigt i skrivekunsten, men også i mig selv – som forfatter og som menneske. Og så har jeg fået beriget mit liv med gode medstuderende, som jeg stadig sparrer med, og som inspirerer og motiverer mig til at blive ved med at skrive. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til WA – til dygtige, sindige og sympatiske Thomas Rydahl og til sprudlende, kloge og passionerede Britt Tippins. Tak, fordi I har skabt et favnende og lærerigt rum for skrivekunsten og forfattere in spe.

Lisa Meisner

Forfatter til “Sorg, mit barn”

At tage uddannelsen på Writers Academy er noget af det bedste, jeg har gjort. Udover at få lov til at nørde sætninger og sprog, gav det mig et fantastisk netværk, og jeg har fået en bevidsthed om min teknik og tilgangen til at forfatte. Underviserne har med hver deres kompetencer givet mig fif og ideer til at forfine mine fortællinger – alle har været engagerede og entusiastiske. Tak til Britt Tippins og Thomas Rydahl for at sætte eminente rammer for undervisningen og tak for et skønt år!

Katja Ranvits

Forfatter til bl.a. Ukrudt

TIDLIGERE ELEV

Line Tørsleff

 

At blive undervist af Britt er som at blive rusket blidt i nakken og vågne op med helt nye briller på tekst og helt nye skrivefærdigheder. Trods online-undervisning pga. pandemien var Britt nærværende og engageret i hver og en af os. Hendes humor og empati skaber et rum, hvor der er plads til gråd, dybsindighed og latter. Netværket af gæsteundervisere var lige så horisontudvidende – ingen tvivl om at ens fortælleevner bliver revolutioneret hos WA.

Writers Academy har givet mig alt det jeg håbede og meget mere! Jeg var ikke klar over, at jeg vidste så lidt om faget, da jeg startede, men hvor bliver man klog på bare et år! Jeg skriver nu med meget mere selvsikkerhed, og lysten er kun blevet større! Tak!

Lea Hvidt Kessler

Selvom jeg allerede havde en del bøger på markedet inden jeg begyndte kurset hos WA, har hele kursusforløbet flyttet mit forfatterskab i en positiv retning. Jeg kan mærke at teorien og skriveøvelserne har gjort, at min skriveproces flyder bedre og både tekst, plot og personer er kommet på et nyt niveau. Jeg kan klart anbefale uddannelsen hos WA, og alle undervisere udviser stort engagement og interesse i den enkelte, og de deler velvilligt ud af deres erfaringer.

Thomas C. Krohn

Spændingsforfatter

Writers Academy gav mig de konkrete metoder til at få ideerne ned på papir, der indtil nu er blevet til tre romaner på Forlaget Peoples. Det var ganske enkelt ikke sket, hvis jeg ikke havde brugt onsdag efter onsdag på at lytte, lære og skrive under Britt og Thomas’ kyndige og inspirerende vejledning.

Louise Voller

 Writers har anerkendt det, jeg er god til, hjulpet mig med at forstå, hvad jeg skal arbejde mere på og givet mig redskaber til fremadrettet at gå i den rigtige retning – og så har WA desuden fået mig til at læse mere professionelt og derved “ødelagt” et par forfattere, hvis fejl jeg nu ikke kan un-see.

Morten Rødkjær