INTERVIEW. Jeg har talt med Dorthe Klyvø om hendes arbejde som forfatter og om hendes erfaringer med at gå på forfatterskolen Writers Academy.
Kan du fortælle lidt om, hvordan idéen til din skønlitterære debut opstod?
Jeg har altid skrevet historier på den ene eller den anden måde og har haft hovedet fyldt med ideer til noveller og fortællinger af forskellig slags. Men jeg har også haft travlt med at arbejde (som oversætter og tekstforfatter) og har altid tænkt, at det med at skrive selv måtte komme, når jeg en dag fik tid til det. Men så fik jeg en blodprop i hjertet for godt fire år siden, og jeg blev klar over – eller rettere mindet om – at man aldrig skal udskyde at forfølge sine drømme. Så jeg kastede mig ud i det – meldte mig til forfatterskolen Writers Academy og fik startskuddet og troen på, at jeg kunne skrive og ikke mindst blive udgivet.
Hvad er forskellen på at udkomme med et stykke fiktion og fx en fagbog?
Da jeg skrev mine to fagbøger (Iværksætterhåndbogen og Markedsføringshåndbogen, skrevet sammen med Hanne Wick) var det lidt som en kommunikationsopgave for mig. Og dem havde jeg lavet mange af tidligere … Her skulle jeg “bare” tømme mit hoved for viden om de områder, jeg skulle formidle i bøgerne. Og hvis der var elementer/dele af emnerne, jeg manglede viden om, kunne jeg researche på det, interviewe folk om det etc. Det var lidt som at skrive en meget lang artikel …
At skrive og udkomme med fiktion er helt, helt anderledes. Det har været meget mere angstprovokerende og har føltes langt mere usikkert. Jeg fik tre afslag på mit manus, før det blev taget imod med kyshånd af mit forlag, og det var lige ved at tage modet fra mig. Fordi det er så personligt, når man har tømt hele sin fantasi og sjæl ned i historien. Det var faktisk netop Britt fra Writers Academy, der fik mig til at fortsætte med at sende manus efter det sidste afslag. For hun sagde til mig, at der helt sikkert sad en forlagsredaktør et sted derude, der ville elske min historie. Og hun fik ret! Men jeg synes, det er meget sværere at udkomme med fiktion. Ikke desto mindre er det også meget tilfredsstillende, og selvom min bog nu har fået flere gode anmeldelser, tørster jeg stadig efter flere … Det er ligesom om, “man” ikke helt kan få ros nok ;-) skørt, men ikke desto mindre også sandt – det er så fedt at mærke, at folk kan lide, hvad man har skrevet, at det rammer læserne, og at de føler en forbindelse til historien. Det har bogstaveligt talt fået det til at svide i øjnene indtil flere gange.
Hvad har det betydet for dig at gå på et professionelt forfatterkursus?
Det har betydet alt for mig i den her proces. Og faktisk mest af alt, fordi Writers Academy er så målrettet mod udgivelse. Selvfølgelig havde jeg også brug for at blive mindet om, hvordan man skriver godt – og blive rettet og gjort opmærksom på mine fejl – det har jeg stadig brug for. Men jeg føler især, at det ramte mig, at Britt med det samme anerkendte mig som forfatter og gav mig troen på, at jeg kunne blive udgivet.
Kan du fortælle lidt om dit fællesskab de andre kursister? Hjælper I stadig hinanden med at skrive?
Altså, jeg fik jo vildt meget ud af Writers Academy, men det bedste af alt er nok trods alt min fantastiske skrivegruppe. Vi fortsatte simpelthen efter kursets afslutning, og vi er stadig en gruppe, der mødes og arbejder sammen. Under corona har vi mødtes virtuelt, og det gør vi stadig mest, fordi det fungerer supergodt for os. Men vi har også haft nogle ture i sommerhus, hvor vi har arbejdet sammen en hel weekend og har haft tid til virkelig at gå i dybden og bore ned i hinandens fortællinger og arbejde. Jeg mener virkelig helt oprigtigt, at min skrivegruppe har en stor del af æren for, at jeg er nået til at få min debutbog ud. De har støttet mig hele vejen og har heppet og bakket op og givet feedback etc. De er fantastiske, og jeg håber, vi kan blive ved med at hjælpe hinanden videre fremad. Det går rigtigt godt for et par af dem, og der er formentlig flere udgivelser på vej fra gruppen …
Dorthe Klyvø
Fantasyroman.
Tom bliver mobbet i skolen, og hans forældre har ikke tid til ham, fordi hans lillesøster er alvorligt syg. Men en dag får han en mærkelig grøn sten og en smuk brevkniv af den gamle dame i lejligheden nedenunder, og samme nat bliver han vækket af fløjtespil.
Har du andre bøger i ærmet?
Lige nu har jeg udviklet rammen for en toer til landet i tæppet. Mit forlag vil gerne have en trilogi, og der ligger også yderligere mindst to bøger i fortællingen. Så jeg regner med at gå rigtigt i gang med den næste bog i starten af 2022. Samtidig er jeg ved at redigere en historisk roman, som jeg faktisk også startede på i forbindelse med Writers Academy, og som har ligget lidt i dvale. Men nu har et forlag vist interesse for historien, og jeg vil arbejde manus igennem, så jeg forhåbentlig kan få den antaget. Derudover har jeg en ide til en romance – det er jo virkelig “hot” for tiden at skrive romance. Jeg har en ide til sådan en rigtig feel good-bog – og en redaktør har bedt mig skrue en synopsis sammen på den. Det skal dog nok lige vente, til jeg har styr på mine andre projekter. Bagefter har jeg indtil flere ideer, der råber på at blive skrevet. Jeg er godt i gang med en anden fantasybog, som dog ligger og “hviler” sig lige nu. Og så er der jo mange flere ideer og påbegyndte projekter og noter etc. Vi må se, hvor meget jeg kan nå af det hele.
Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil skrive en bog?
Først og fremmest at læse helt vildt meget! Dernæst at skrive helt vildt meget … Og så kan jeg kun anbefale et crash course på professionelt niveau. Uanset hvor god man selv synes, man er til at skrive, kan man altid blive bedre. Og det er helt sikkert, at man har nogle uvaner, som andre skal hjælpe en med at holde øje med. Derfor anbefaler jeg også en skrivegruppe. Det behøver ikke være folk, der skriver i samme genre, tværtimod føler jeg, at det er givende, når man skriver forskellige ting.
Så læs, skriv, tag et kursus og find en god skrivegruppe!
