Sune Navntoft fik feedback på sin tekst af chefen hos Lindhardt & Ringhof. Nu har samme forlag antaget hans første roman, som udkommer næste år.

Sune udgiver sin første roman på et af landets største forlag

Hvad betyder det for dig at debutere på et af landets største forlag?
Det har givet mig en tro på, at fortællingen er nødvendig, og at andre også tror på, at der findes et publikum til den. Og så er jeg frem for alt taknemmelig for at få mulighed for at arbejde sammen med dygtige forlagsfolk, som kan bidrage til, at manuskriptet bliver til den bedst mulige roman. Jeg har stadig svært ved at forstå, at det er mit manuskript, vi skal arbejde med.

Kan du beskrive din bog på fem linjer? Udadtil lever hovedpersonen et ukompliceret liv. Han arbejder på den lokale skole, træner flittigt, er omgivet af gode kollegaer, og hans søn trives som studerende. På trods af kærligheden til sin søn er livet som alenefar er ikke idyllisk. Fortiden har tag i ham, og fra sin altan i et socialt boligbyggeri kan han se, hvordan den lokale bande rekrutterer stadigt yngre drenge. Da turen kommer til klassens alfahan, beslutter han sig for at handle.

Hvad ser du mest frem til, når din debutroman lander på hylden næste år?
Først og fremmest glæder jeg mig til, at andre får mulighed for at læse den. Nu har jeg siddet med fortællingen i et godt stykke tid og vendt og drejet ord, sætninger og handlinger, så jeg er meget spændt på, hvordan læserne tager imod romanen. Hvis de føler sig underholdt og får lyst til at debattere dele af måden, vi indretter vores samfund på, så er jeg meget tilfreds.

Hvad har det betydet for dig at tage en forfatteruddannelse?
Det har gjort en kæmpe forskel. Selvom jeg er uddannet lærer og journalist, så har jeg aldrig beskæftiget mig med så lange formater, som det er at skrive et manuskript. På Writers Academy har vi arbejdet med et væld af skriveøvelser, arbejdet med plotstruktur og fordybet os i hinandens tekster. Det at præsentere sin tekst for en gruppe, opleve at den bliver taget alvorligt og modtage konstruktiv kritik (og ros) har været meget lærerigt.

Har du planer om at skrive flere bøger? Ja. I forbindelse med denne fortælling gik det hurtigt op for mig, at der er meget mere at fortælle om hovedkaraktererne, så det håber jeg på at kunne få lov til at udfolde i en anden roman – ideerne er der i hvert fald.

Hvad er dit bedste råd til andre, der drømmer om at blive udgivet?
Gå i gang med at skrive, og få andre til at læse med, når du har skrevet 30-50 sider. Tag eventuelt et skrivekursus eller en forfatteruddannelse, så du bliver bevidst om, hvad der virker, og hvad der ikke virker så godt. Min oplevelse er, at forlaget skal kunne se karaktererne og historien for sig, hvis de skal overveje at antage et manuskript. Tegnsætning og det endelige plot kan altid justeres. Husk også at pitche dit manuskript på en overskuelig måde, så dem der skal læse det, har en ide om, hvad de skal til at læse. Skriv, skriv, skriv!

De voksne elever på vores forfatterskole oplever nogle gange, at de mangler selvtilliden til at turde sige: jeg læser til forfatter. Eller måske endda sige: jeg er forfatter. Ofte kommer emnet på bane under en social sammenkomst, hvor folk jo som regel spørger hinanden, hvad de uddanner sig til eller arbejder med. Så mens man står der med en kanapé i hånden, begynder tæerne at krumme sig i de lakerede sko, og øjnene at flakke, fordi de færreste opfatter det at skrive som et fuldvægtigt fag på linje med for eksempel journalist eller VVS’er. Ofte lyder det opfølgende spørgsmål: Hvad skal du bruge det til?

Må man stå ved sin forfatterskole-drøm?

Og her krummer tæerne sig for alvor, og kanapéen begynder at klistre i hånden, for tør man svare, at man har ambitioner om at blive professionel forfatter? At man drømmer om at skrive romaner, tv-serier eller filmmanuskripter og tjene penge på det?

Lad os se nærmere på problemet. Hvorfor kan det være vanskeligt at fortælle, at man går på en forfatterskole og tager en skriveuddannelse? Jeg tror, at svaret skal findes i det etablerede uddannelsessystem og i vores samfunds opfattelse af de kunstneriske fag. I USA og England, for eksempel, skelner man mellem at være en writer og en published writer, så forskellen handler om, hvorvidt man er udgivet eller ikke udgivet forfatter. Men det er ikke det interessante. Det interessante ligger i, at begrebet writer findes og accepteres på lige fod med tjener eller tandtekniker, og at man som writer ikke har noget at skamme sig over, uanset om man er i proces eller fuld-professionel.

Hvad er løsningen?

Hvorfor er skam så et vilkår for nogen af dem, der tager en forfatteruddannelse i Danmark? (Her taler jeg ikke om de ganske få og ofte ganske unge, der går på Statens Forfatterskole, men om voksne, der tager en uddannelse i Creative Writing på en privat forfatterskole). Årsagen ligger formentlig i, at faget Creative Writing i modsætning til en række andre lande ikke findes som en formel uddannelse herhjemme. Bortset fra Statens Forfatterskole, hvor der kun er plads til en halv snes elever på en årgang, og hvor man i øvrigt ikke undervises i Creative Writing, men i skrivekunst med tryk på kunst. Faget Creative Writing findes kun som tilvalg på Københavns Universitet og varer blot et enkelt semester. Selv har jeg taget uddannelsen i USA, hvor en bachelor tager tre år på college, og hvor man kan vælge at læse en Masters oveni. Altså en decideret universitetsuddannelse.

Så hvordan undgår man at krumme tæer til tante Hedvigs fødselsdag eller naboens havefest? Det kan jeg desværre ikke svare på. Men jeg kan opfordre til, at man tager sig selv, sin skriveambition og sin forfatteruddannelse alvorligt. For når man gør det, skal omverdenen nok følge trop. Første skridt kan være at melde sig ind på en ambitiøs og fagligt funderet forfatterskole

INTERVIEW. Jeg har talt med Dorthe Klyvø om hendes arbejde som forfatter og om hendes erfaringer med at gå på forfatterskolen Writers Academy.

Kan du fortælle lidt om, hvordan idéen til din skønlitterære debut opstod?

Jeg har altid skrevet historier på den ene eller den anden måde og har haft hovedet fyldt med ideer til noveller og fortællinger af forskellig slags. Men jeg har også haft travlt med at arbejde (som oversætter og tekstforfatter) og har altid tænkt, at det med at skrive selv måtte komme, når jeg en dag fik tid til det. Men så fik jeg en blodprop i hjertet for godt fire år siden, og jeg blev klar over – eller rettere mindet om – at man aldrig skal udskyde at forfølge sine drømme. Så jeg kastede mig ud i det – meldte mig til forfatterskolen Writers Academy og fik startskuddet og troen på, at jeg kunne skrive og ikke mindst blive udgivet.

Hvad er forskellen på at udkomme med et stykke fiktion og fx en fagbog?

Da jeg skrev mine to fagbøger (Iværksætterhåndbogen og Markedsføringshåndbogen, skrevet sammen med Hanne Wick) var det lidt som en kommunikationsopgave for mig. Og dem havde jeg lavet mange af tidligere … Her skulle jeg “bare” tømme mit hoved for viden om de områder, jeg skulle formidle i bøgerne. Og hvis der var elementer/dele af emnerne, jeg manglede viden om, kunne jeg researche på det, interviewe folk om det etc. Det var lidt som at skrive en meget lang artikel …

At skrive og udkomme med fiktion er helt, helt anderledes. Det har været meget mere angstprovokerende og har føltes langt mere usikkert. Jeg fik tre afslag på mit manus, før det blev taget imod med kyshånd af mit forlag, og det var lige ved at tage modet fra mig. Fordi det er så personligt, når man har tømt hele sin fantasi og sjæl ned i historien. Det var faktisk netop Britt fra Writers Academy, der fik mig til at fortsætte med at sende manus efter det sidste afslag. For hun sagde til mig, at der helt sikkert sad en forlagsredaktør et sted derude, der ville elske min historie. Og hun fik ret! Men jeg synes, det er meget sværere at udkomme med fiktion. Ikke desto mindre er det også meget tilfredsstillende, og selvom min bog nu har fået flere gode anmeldelser, tørster jeg stadig efter flere … Det er ligesom om, “man” ikke helt kan få ros nok ;-) skørt, men ikke desto mindre også sandt – det er så fedt at mærke, at folk kan lide, hvad man har skrevet, at det rammer læserne, og at de føler en forbindelse til historien. Det har bogstaveligt talt fået det til at svide i øjnene indtil flere gange.

Hvad har det betydet for dig at gå på et professionelt forfatterkursus?

Det har betydet alt for mig i den her proces. Og faktisk mest af alt, fordi Writers Academy er så målrettet mod udgivelse. Selvfølgelig havde jeg også brug for at blive mindet om, hvordan man skriver godt – og blive rettet og gjort opmærksom på mine fejl – det har jeg stadig brug for. Men jeg føler især, at det ramte mig, at Britt med det samme anerkendte mig som forfatter og gav mig troen på, at jeg kunne blive udgivet.

Kan du fortælle lidt om dit fællesskab de andre kursister? Hjælper I stadig hinanden med at skrive?

Altså, jeg fik jo vildt meget ud af Writers Academy, men det bedste af alt er nok trods alt min fantastiske skrivegruppe. Vi fortsatte simpelthen efter kursets afslutning, og vi er stadig en gruppe, der mødes og arbejder sammen. Under corona har vi mødtes virtuelt, og det gør vi stadig mest, fordi det fungerer supergodt for os. Men vi har også haft nogle ture i sommerhus, hvor vi har arbejdet sammen en hel weekend og har haft tid til virkelig at gå i dybden og bore ned i hinandens fortællinger og arbejde. Jeg mener virkelig helt oprigtigt, at min skrivegruppe har en stor del af æren for, at jeg er nået til at få min debutbog ud. De har støttet mig hele vejen og har heppet og bakket op og givet feedback etc. De er fantastiske, og jeg håber, vi kan blive ved med at hjælpe hinanden videre fremad. Det går rigtigt godt for et par af dem, og der er formentlig flere udgivelser på vej fra gruppen …

Har du andre bøger i ærmet?

Lige nu har jeg udviklet rammen for en toer til landet i tæppet. Mit forlag vil gerne have en trilogi, og der ligger også yderligere mindst to bøger i fortællingen. Så jeg regner med at gå rigtigt i gang med den næste bog i starten af 2022. Samtidig er jeg ved at redigere en historisk roman, som jeg faktisk også startede på i forbindelse med Writers Academy, og som har ligget lidt i dvale. Men nu har et forlag vist interesse for historien, og jeg vil arbejde manus igennem, så jeg forhåbentlig kan få den antaget. Derudover har jeg en ide til en romance – det er jo virkelig “hot” for tiden at skrive romance. Jeg har en ide til sådan en rigtig feel good-bog – og en redaktør har bedt mig skrue en synopsis sammen på den. Det skal dog nok lige vente, til jeg har styr på mine andre projekter. Bagefter har jeg indtil flere ideer, der råber på at blive skrevet. Jeg er godt i gang med en anden fantasybog, som dog ligger og “hviler” sig lige nu. Og så er der jo mange flere ideer og påbegyndte projekter og noter etc. Vi må se, hvor meget jeg kan nå af det hele.

Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil skrive en bog?

Først og fremmest at læse helt vildt meget! Dernæst at skrive helt vildt meget … Og så kan jeg kun anbefale et crash course på professionelt niveau. Uanset hvor god man selv synes, man er til at skrive, kan man altid blive bedre. Og det er helt sikkert, at man har nogle uvaner, som andre skal hjælpe en med at holde øje med. Derfor anbefaler jeg også en skrivegruppe. Det behøver ikke være folk, der skriver i samme genre, tværtimod føler jeg, at det er givende, når man skriver forskellige ting.

Så læs, skriv, tag et kursus og find en god skrivegruppe!

INTERVIEW. I september udkom journalist Louise Voller med sin debutroman Drømmefangeren. Jeg har talt med Louise om debuten, hendes arbejde med bogen, og hvad hun tog med sig fra sit år på Writers Academys Forfatterskole.

Hvad fik dig tilbage på skolebænken i en voksen alder, og hvorfor lige Writers Academy?

Jeg har altid haft lysten til at fortælle historier i en anden form end journalistik. Journalistikken kan undersøge og dokumentere, men fiktionen kan forføre og gå i dybden med den menneskelige erfaring uden at skulle tage hensyn til, om det kan dokumenteres eller ej. Enhver følelse er sand. Det handler om perspektiver, og det synes jeg var spændende at komme tættere på.

Jeg blev begejstret for Writers Academy, fordi creative writing og underviserne på WA har en konkret, praktisk tilgang til fiktion og den gode fortælling. Og så er skolen og undervisningen målrettet udgivelse. Det handler om den roman, som forfatterne drømmer om at udgive mere end at nørkle rundt i sit sind efter inspiration og originale formsprog. Det tiltalte mig.

Har din baggrund som journalist været en fordel eller en ulempe i arbejdet med at skrive fiktion?

Begge dele, vil jeg tro. En fordel, fordi jeg er vant til at skrive i en bestemt genre og så har jeg det, som mange vel vil kalde disciplin. I arbejdet med ”Drømmefangeren” stod jeg op klokken fem om morgenen for at få nogle sider fra hånden og derfor nåede jeg ikke rigtig at havne i dødvande og skriveblokeringer. Til gengæld er jeg slave af research, jeg kan bruge en formiddag på at finde ud af om farven på det danske konsulat i Kathmandu er rød, og lågen er blå. Det er irriterende spildtid, men det betyder noget for mig, når jeg selv læser en roman, om forfatteren har gjort sig umage med at skrive så tæt op på virkeligheden, som det er muligt.

Har det at arbejde sammen med andre på en forfatterskole haft betydning for udviklingen af din første roman?

Samarbejdet med undervisere og holdet på Writers Academy har været værdifuldt, og jeg gruer for at skrive videre uden dem. Det, at kunne se frem til sparring og feedback på tekster hver onsdag, er en stærk motivation, og både karakterer, plot og tone i ”Drømmefangeren” er formet med dem. Med holdet som observatører har jeg fået tidlig kritik, der har skærpet bogens yderpunkter. Karaktererne er blevet mere kompromisløse og har fået flere fejl. Samtidig er temaet, som er prisen for at få et barn, blevet farvet af flere holdninger og er derfor mere nuanceret. 

Hvad er det vigtigste, du har lært på forfatterskolen, og som du kan give videre til andre, der gerne vil skrive?

Hvis du virkelig vil skrive en roman, så kan du gøre det. Men lad være med at forestille dig, at romanen kommer som guddommelig inspiration, når du har siddet længe nok og stirret på skærmen. Og hvis den gør, så lad være med at udgive bogen, før du kender principperne for dramaturgi, plot og karakteropbygning. At skrive er et håndværk, og at blive udgivet er en business, så hvis historien ikke er skåret, så den appellerer til læserne, så er chancerne for at blive udgivet, solgt og læst, altså minimale. Der har aldrig været flere bøger og færre læsere, så man skal gide at gøre sig selv vedkommende. 

Og her til sidst (retorisk spørgsmål) – har du planer om at skrive flere romaner? 

Ja! Jeg har både plot, karakterer og scener rumsterende i baghovedet. 

De færreste kommende forfattere ved, hvor de skal gå hen for at blive bedre til at skrive eller for at lære storytelling og Creative Writing. Her er fem gode råd til dig, når du skal vælge forfatteruddannelse – hvad enten du søger en højskole, forfatterskole eller et forfatterkursus. 

1. Overvej hvilken slags tekst, du drømmer om at skrive

Hvilke bøger elsker du selv og hvad drømmer du om at skrive? Det har stor betydning for dit valg af forfatterskole, højskole eller et forfatterkursus, om du vil skrive digte, eksperimenterende litteratur eller bøger som En flænge i himlen, Hunger Games, Harry Potter, Drageløberen eller Mig før dig? Det er nemlig de færreste højskoler, forfatterskoler eller forfatterkurser, der underviser i det hele. Sæt dig ind i kursets eller skolens litterære fokus og hvad den siger om det, du skal skrive.

2. Overvej uddannelsens formål og længde

De fleste kurser og uddannelser er for dig, der bare vil skrive mere end du gør og måske møde andre, der også skriver, mens kun et par skoler har et reelt sigte mod at give dig de kompetencer og erfaringer, der skal til for at skrive, udgive og sælge dine fortællinger i det moderne marked. Dit valg afhænger af dit ønske og dit niveau. Det er også oplagt at efterspørge en skole, der lærer dig at skrive til andre formater som lydbogsserier, Mofibo Originals eller de digitale formater, der lige nu er et godt sted at starte som forfatter. Det har naturligvis også betydning, hvad forfatterskolen eller forfatterkurset koster eller om du kan søge SU eller legater, mens du går på uddannelsen. 

3. Overvej om forfatteruddannelsens længde passer med at lære faget godt at kende

Hvis du vil leve og arbejde som forfatter, skal du se efter den uddannelse, der sigter efter at give dig de bedste betingelser for at fortælle historier og udkomme i forskellige formater. Udover at lære at læse egne og andres tekster skal kurset gerne give dig konkrete værktøjer og teknikker til at arbejde videre på egen hånd og sammen med andre. Et kortere kursus eller en halvårlig forfatterskole er ideel til at dyppe tæerne i vandet, hvorimod en længerevarende uddannelse målrettet kan give dig de erfaringer og gode rutiner, det kræver for at skrive en bestseller eller arbejde som forfatter.

“På Writers Academy mener vi, at din evne til at diskutere og forbedre din ide og dit manuskript i samarbejde med andre forfattere og storytellers kan markant forbedre den fortælling.”

4. Overvej om uddannelsen lærer dig at arbejde sammen med andre

Hvis du virkelig vil udvikle dig som forfatter i fremtidens forandrede mediebillede, er det en god idé at se efter den uddannelse, der også lærer dig at arbejde sammen med andre, både redaktører, producenter, skuespillere, historiefortæller og forfattere. Det gælder selvfølgelig, hvis du vil skrive til film og tv, men i lige så høj grad til det marked, der er på vej inden for litteratur, hvor podcast-, lydbogs- eller lydserier fylder mere og mere. Der minder processen mere om den måde tv-serier og film udvikles, og her er det vigtigt, at du kan arbejde sammen med andre og ikke kun formår at bearbejde din tekst alene. Desuden mener vi på Writers Academy, at din evne til at diskutere og forbedre din ide og dit manuskript i samarbejde med andre forfattere og storytellers kan markant forbedre den fortælling.

5. Overvej hvor vidt uddannelsen forbereder dig på livet som forfatter

De færreste af de de udbudte kurser kigger på forfatterens virke som helhed – og fra start til slut. Fra inspiration og ideudvikling og research – til udgivet bog, markedsføring og foredrag på bibliotekerne. Sørg for at vælge den forfatterskole eller det forfatterkursus, du vurderer giver dig den bedste mulighed for at lykkes med din forfatterkarriere.