Storytelling Arkiv - Writers Academy https://writersacademy.dk/tag/storytelling/ Nordic School of Storytelling Mon, 24 May 2021 10:51:04 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1 https://writersacademy.dk/wp-content/uploads/2020/07/cropped-Design-uden-navn-4-32x32.png Storytelling Arkiv - Writers Academy https://writersacademy.dk/tag/storytelling/ 32 32 Hvad er en fortælling – sådan egentlig? https://writersacademy.dk/writers-academys-corona-karantaenekursus/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=writers-academys-corona-karantaenekursus Sat, 20 Jun 2020 19:51:58 +0000 https://writersacademy.dk/?p=3923 Indlægget Hvad er en fortælling – sådan egentlig? blev først udgivet på Writers Academy.

]]>
I Writers Academy sværger vi til den gode fortælling som fikspunkt i arbejdet som forfatter. Men hvad er en fortælling egentlig – og hvorfor er den så svær at indfange?
Vi er fortællende dyr. Sådan har man efterhånden konkluderet om menneskets umættelige appetit på historier. Fra sladder over hækken til reklamer på bussen til Hollywoodbraget på Netflix til vi kysser krudtuglen godnat efter en godnathistorie med bamser i flyvemaskiner. De 30.000 år gamle hulemalerier i Chauvet og Lascaux i Frankrig regnes af mange som de første beviser på vores forhold til den gode historie – eller behovet for at kunne fortælle andre om vores liv og gerning.
Verdens hurtigste verdenshistoriske gennemgang

Der er mange kapitler i fortællingens historie. De første kapitaler må tilhøre den orale fortælling, hvor historier vandrede fra mund til mund, fra by til by, og blev så at sige vandrende redigeret, tilpasset og forvandlet efterhånden som år og fortæller gik. Det kan der siges meget om.

Litteraturen opstod dog først, da Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i den vestlige verden (den eksisterede allerede i Kina). Han gjorde det muligt at reproducere en tekst i en rasende fart – og skabte grobund for forlagsbranchen, redaktører, forlæggere, forfattere og illustratorer. Og kritikere.
Summen af historier, der ses, læses, lyttes og spilles, er støt stigende, vi binger fortællinger som aldrig før.
De nyeste kapitler må handle om, hvordan forlagsbranchen i dag er under voldsomme forandringer. Gutenbergs papirdarling er ikke længere ene hane i gården, nu findes fortællinger som digitale bøger, lydbøger, podcast, film, serier, animation med flere. Summen af historier, der ses, læses, lyttes og spilles, er støt stigende, vi binger fortællinger som aldrig før, men den trykte bog, der i mange år har udgjort kernen i en forfatters arbejde og indtjening, er under pres.

 

Vi vil gerne lære – af andres fejl

Trods fortællingens allestedsnærværende karakter er den stadig frisk og forførende, og årsagen til at den fortryller os er ikke blevet nemmere at forklare. Den seneste års forskning er dog nogenlunde enig med sig selv om, at fortællingen tjener mange formål:

  • Fortællingen overdrager viden
  • Fortællingen skaber sammenhold og fællesskab
  • Fortællingen underholder
  • Fortællingen vækker følelser
  • Fortællingen heler gamle sår i fortælleren
  • Og meget mere


Det kræver mange bøger og sider at redegøre for de mange forskellige perspektiver af fortællingens rolle. I en senere artikel kan vi eventuelt dele en liste over de mange bøger og artikler, der udgør fundamentet for Writers Academys arbejde og syn på fortælling.

Indlægget Hvad er en fortælling – sådan egentlig? blev først udgivet på Writers Academy.

]]>