Den Professionelle Forfatterskole

Skrivekurser med folk, der kender forlagsbranchen indefra

Writers Academy er for dig, der vil:

  • -

    Skrive for at blive læst og udgivet.

  • -

    Opgradere dit forfatterskab.

  • -

    Skrive med fokus på både ind- og udland.

  • -

    Arbejde pragmatisk med din kreativitet.

  • -

    Undervises af forlagsredaktører og andre branchefolk.

  • -

    Skabe relevante kontakter.

Udvalgte udtalelser

Det her forfatterkursus er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv i nyere tid!

Gitte Staffeldt

Britt fra Writers Academy arbejder altid målrettet i bogens tarv for det bedste resultat. Hun har stor erfaring inden for forlagsbranchen i både ind- og udland, hvilket tydeligt mærkes på hendes kompetente og professionelle indstilling. Jeg glæder mig til vores samarbejde i årene fremover

Dennis Jürgensen

Idéerne bobler, hver gang jeg har været på kurset, og jeg skriver nu hver dag.
Jeg har masser af roser til både Britt og Writers Academy!

Mikkel Mosen, kursusdeltager

Hvem er Writers Academy?

Writers Academy er et samarbejde mellem Forlaget DreamLitt, Forlaget Montagne og forfatteragenturet StoryScout. Vi tilbyder kurser til dig, der tager din forfattergerning alvorligt. Med det mener vi, at du skal ville noget andet end blot at blive bedre til at læse og skrive. Du skal have et ønske om at blive læst og udgivet.

Vores tilgang er kommercielt funderet. Det vil sige, at vi skæver til markedet for bøger, både herhjemme og ude i verden, og at undervisningen er både kreativ og pragmatisk med henblik på, at du skriver en bog, som har en chance for at komme ud på hylderne.

Når du kommer på kursus hos os, bliver du undervist af dem, der til dagligt arbejder med at forme forfatterkarrierer – dem, du normalt ville samarbejde med, hvis dit manuskript allerede var blevet antaget af et forlag. Det vil sige primært forlagsredaktører.

På vores kurser arbejder vi udelukkende med den episke genre, og altså ikke med lyrik og illustrerede samt børnebøger, men vil du skrive en ungdomsbog, kan du også være med.

Vores sekundære dagsorden er at rekruttere. Vi leder altid efter nye – eller gamle – stemmer, som vi kan hjælpe ud i bogform, gerne internationalt.